# 1

De siger, det tager to år. Jeg ved ikke helt, hvem de er, men jeg vælger at tro på dem.
To år. Det er vel overskueligt, tænker jeg.
Der er allerede gået 9 måneder. 9 måneder og 16 dage for at være præcis, but who’s counting?
Jeg tror ikke, de tæller de 9 måneder. Der var hormoner og amning og generel fornægtelse i luften.
Så jeg tror, at i dag er en god dag at starte på. Første dag af 730 vidunderlige dage. Vildt underlige dage, hvis de minder lidt om de forrige….jeg orker ikke at tælle hvor mange dage.

Så mange dage siden at han sagde
– Jeg kan ikke, jeg kan ikke

Og jeg spurgte

– Hvad Er det, du ikke kan??
– Elske dig, tror jeg
– Jamen så kan vi jo ikke være sammen?!?
– Nej
– Jamen så bliver vi jo nødt til at blive skilt
– Ja
………..
……………….
– Hvad??
……..
– Bare sådan, så er det det du vil??
– Ja
– Hvad?!?!?!??!

Og sådan var det, og sådan blev det. Bare sådan.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

18 svar til # 1

  1. Cille siger:

    Puha. Får virkelig lyst til at uddele et kram. Bor på Østerbro så jeg sender det lige med luftpost :-).

  2. Ih, hvor jeg husker det…

    Mit brud, var nærmest lige sådan.
    “Jeg syntes ikke vi skal være sammen længere”
    (sagt henover oprydning af legetøjet for vores tvillinger på dengang 22 mdr)….
    Mig: Nåeh, øhm. Ok. er det virkelig det du vil? “Ja”.
    Mig: ….Godt så…
    Jeg har desuden hørt det tager 1 år – og jeg rammer år 2 til november. Og måske er 2 år ikke helt ved siden af.
    (Sikke en rejse, og hvor er det fedt at finde ind til sig selv igen, os selvom dét jo ikke er ønskesituationen som udgangspunkt.)

    Cyberkram fra Hvidovre.

    • desigerdettagertoaar siger:

      Tak Hvidovre :)
      Jeg havde helt klart forestillet mig at sådan en samtale ville være mere timet og tilrettelagt. Måske er det bare så akavet, at det skal siges på åndsvage tidspunkter.
      Jeg får de vildeste opturer når jeg nu og da i glimt mærker mig selv på ny. Det kan jeg på en god dag næsten(nÆsten) synes er det hele værd!

  3. Libbie siger:

    Tog det 2 år….husker det dårligt, men det var jo også mig der skred med 2 unger under armen, højstole, billige bleer, weekendseng og babyalarm.
    Jeg er ovenpå, ved ikke om han er – I don´t care
    Her bliver jeg. Du skriver godt.
    kh Libbie

  4. desigerdettagertoaar siger:

    Hej Libbie, tak! Interessant med en læser fra den anden side – den side der valgte at gå that is. Velkommen til!

  5. Jeg har lige læst alle dine indlæg igennem – i forkert rækkefølge vel og mærke, men det gør ikke noget, for du skriver fragmenteret med brudstykker fra nu og dengang, og det giver mig en lille indsigt, et lille fragment for hvert indlæg.
    Selvom din fortælling giver mig en klump i halsen, fordi den omhandler min egen værste frygt, så vil jeg alligevel følge dig. Det er lidt selvpineri at læse med, når pulsen stiger, og jeg får lyst til at ringe til kæresten for at blive bekræftet i, at han ikke er på vej ud af døren, men du skriver godt, og jeg er nysgerrig. Og så er jeg i øvrigt stor tilhænger af den ærlighed, du lægger for dagen – den der selvindsigt, som jeg egentlig også har, men belejligt glemmer, når hverdagen tager over. Måske kan din fortælling fungere som et wake up call for mig – hvem ved… Under alle omstændigheder er jeg hermed fast læser.

    • desigeratdettagertoaar siger:

      Hej Line, tak for din kommentar! Bloggen er tænkt dels for selv at få overblik(men det kunne man jo gøre i sin dagbog), og så til inspiration – så hvis bare én person får et wake up call, ville jeg blive så glad! Jeg købte selv den svenske skilsmissebog Happy Happy inden vi blev skilt, for at se hvad det var, de var så glade for. For at se om man dog ikke kunne finde det í forholdet, i stedet første efter. Men da var det for sent.
      Tjekkede lige din blog, som så super fin ud, og jeg bliver nødt til at sige – hvor er hun bare smuk din datter!!

  6. Anette siger:

    avs, avs hvor gør det bare ondt!
    Ja det var måske mig der traf det endelige valg, men i lang lang tid har jeg ikke følt han var tilstede… Måske kan jeg ikke tillade mig at sidde tilbage med sårede følelser, men det gør jeg! Føler mig forrådt, ulykkelig, krakeleret helt væk. Men er det tilladt at også at være fyldt af disse følelser? Samtidtig med at jeg også føler lettelse?

    Du skriver så smukt at du får øje på dig selv, jeg formulerede det i dag som: Jeg har fundet mine ben, så mangler resten af kroppen at komme med og helt afgjort at den halter!

    Dejligt at finde en blog der handler om skilsmisse og beskriver den så ærligt,som du gør. Jeg bliver hængende lidt endnu..

    Tillad mig at sende et kram

    • Kære Anette,
      tusind tak for din kommentar. Jeg tror nogle gange at de aller værste break ups er dem, hvor den der vil ud er for krysteragtig til at sige det, eller handle på det, så det ender med at være den, der ønsker relationen, der bliver nødt til at trække stikket. Det er det mest tarvelige!!

  7. byMelchiors siger:

    Jeg er glad for at jeg har fundet din blog, for jeg er midt i det lige nu.
    På en måned har jeg fået et komplet stresskollaps, efterfulgt af en fyring, min hund var nødt til at blive aflivet og i samme runde valgte manden at skride. Tal om at sparke på en, der ligger ned i forvejen.
    Han forsvandt, uden et ord, i 10 dage. Gennem datteren fik jeg at vide, at han var rejst på ferie! At efterlade en i den situation, hvor man ikke kan tage vare på sig selv efter 10 år sammen, er for mig fuldstændig utilgiveligt.
    Så jeg flyttede mine ting før han kom hjem.
    Man skulle tro vi var voksne mennesker, jeg har virkelig mine tvivl!

    • Kære Melchior – åh hvor lyder det også hårdt!(når de to år er gået må jeg lave en blog med lutter gode ting og erfaringer for alle os, der ligger ned nu :) ).
      Det underlige er jo at man som udgangspunkt var forbundet i en relation, der havde sin berettigelse i Kærlighed. Og før man får set sig om er kærlighed blevet til ligegyldighed, manglende empati og had. Det er så desillusionerende!

  8. Emilie siger:

    Hold da op! 1000 kram og “thubs up” til dig!
    Jeg sidder her som ung pige og har netop læst samtlige af dine fantastiske indlæg.. Jeg er både skræmt fra vid og sans af det du gennemgår – men frem for alt dybt fascineret over at du formår at komme videre! Al respekt til dig!
    Jeg bliver i hvert fald hængende! :)

  9. dethandlerom siger:

    Jeg har lige brugt to timer på at lede efter din blog. Ikke fordi jeg vidste at lige dén her blog eksisterede, men jeg tænkte at der måtte være en der ramte plet. Og det gjorde du lige præcis.Tak fordi du deler på sådan en fin måde.

  10. Sofie siger:

    Har lige læst alle dine indlæg og wow hvor er du bare ja – ja, undskyld sproget – fucking sej. Øv hvor lyder jeg primitiv, men jeg er lidt paf. Tak fordi du deler (!). Du har hermed endnu en fast læser.

    Kh, Sofie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s