# 3

Image

Han ville holde i hånd hele tiden. Og kigge i øjne. Da det var blevet sagt. Jeg ville hverken holde i hånd eller kigge i øjne. Jeg havde gået rundt med en kæmpe mave, der ikke var blevet klappet på og fået hevet et barn ud uden at få et lille kys på kinden. Han var så lettet, at han kom tilbage til sin egen krop. Da det var blevet sagt. Jeg kæmpede for at blive i min. For der var en der skulle ammes. Og en der ikke kunne leve alene af at se tegnefilm.

Et år forinden skulle vi leje vores hus ud. Hun sad foran mig i sofaen. Hun var 10 år ældre end mig. Hendes mand var lige gået fra hende og deres 3 børn, Hun var helt usynlig. Alt for ærlig. Hudløs. Jeg blev bange for hende. Vi endte med at leje ud til en kernefamilie klædt i uld og silke. Lige lidt hjalp det. Det kunne ikke afværge katastrofen. Nu er det mig, der sidder og håber på, at de andre ikke kan lugte det på mig.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

5 svar til # 3

  1. Zolzikken siger:

    Har ikke hørt den med de to år før. Er selv blevet separeret for snart et halvt år siden. Hvilket jeg aldrig havde troet skulle ske for mig og vores kernefamilie. Nu er jeg absolut ikke den fordømmende type – men skal jeg være hudløst ærlig, så havde jeg – før det overgik mig selv – en tendens til at “kategorisere” mennersker, der var fraskilte – ikke, at de var dårligere mennesker af den grund – jeg syntes blot, det var så frygteligt og anderledes. Nu er det så mig, der skal præsentere mig som den fraskilte. Og det har jeg sq haft det svært med, fordi jeg jo synes det var sådan en mega falliterklæring ifht alle de, der godt kan få det til at fungere med mand/kone, børn og hus. Men faktisk var jeg til et “Hjælp i dit barns fritidsforening” arrangement her for et par weekender siden, og der havde jeg det for første gang fint med min civilstatus. Så noget af byrden af skyld og skam og nederlagsfølelsen må være lettet. Jeg har jo stadig overskud og er jo inderst inde den samme og står for det samme, selvom jeg lige har følt mig midlertidig slået totalt hjem. En lidt rodet omgang tanker – dine indlæg rørte mig bare. Knus, Zolzikke

    • desigerdettagertoaar siger:

      Hej Zolzikke,
      tak for din kommentar.
      Jamen man Er jo også bare kommet i en anden kategori. Ligesom da man fik børn, så kom man i mor-klubben og kunne kigge indforstået på de andre nybagte mødre. Nu kan jeg mærke at jeg udveksler indforståede blikke med de andre enlige mødre i børnehaven. Det er sært.
      Bliv endelig hængende og kom med rodede kommentarer, hvis du har lyst. Jeg har brug for at vide, at der findes andre mennesker i min nye kategori :)
      Og god energi til dig med at finde dine nye ben!

  2. Du skriver simpelthen så godt. Virkelig, virkelig godt.
    Men hvor er indlæg #2, spurgte den grådige neurotiker?

    • desigerdettagertoaar siger:

      Hvor er du sød – tak!
      # 2 er der ikke. Det er nedtælling på 730 dage, og dag nr 2 skrev jeg ikke noget.
      Men tak for ihærdigheden! Fra én neurotiker til en anden!

      • Ahhhh. Så er jeg med. Og atter rolig. Og kan trygt holde op med at banke syv gange på alle vægge i ethvert rum, jeg bevæger mig ind i (for at opretholde verdensordenen, forstås!).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s