# 12

Jeg har haft et romantisk billede af den store sammenbragte familie. Altid. Hos min psykolog kalder vi det ‘den store jødiske familie’ En familie der snakker. En familie der larmer. En familie der lever. Sådan en familie er jeg ikke selv vokset op i. Og som barn tænkte jeg, at det tætteste jeg kunne komme på den familie, var ved en sammenbragt familie. Men mine forældre blev ikke skilt. Jeg fik ingen nye voksne. Og ingen nye søskende.

Så fik jeg min egen familie. Den var ikke stor. Heller ikke jødisk. Den var stille. Distanceret. Livløs. Og jeg blev skilt. Og jeg fik påduttet nye voksne. Og et nyt barn.

Jeg så hende, da vi stod ud af metroen. Der tager 5 minutter at gå ned til børnehaven. Jeg kom bedst fra start. Jeg gik forrest. Hun gik nogle meter bagved. Jeg ville ikke vende mig om. Så jeg lukkede lågen lige i hovedet på hende.

Min søn er bedste venner med hendes søn. De leger sammen, altid. I dag ingen undtagelse. Jeg skulle ikke hente ham. Kun den lille. Den store skulle hjem til sin far.

Vi når frem til børnene næsten samtidig. Hun har en høj og skinger stemme. En høj og skinger krop. En høj og skinger stemme.

– Hej xxx!

jeg kigger ikke på hende, svarer hende ikke, snakker videre med min søn

– Hej xxx!

jeg kigger ikke på hende, svarer hende ikke, snakker videre med min søn – går ind og henter min datter.

Jeg møder en forældre. Den bedste forældre. Den bedste af alle forældre. Han lægger øre til, hvor provokerende det er, at nogen, som hAr fået at vide, at de Ikke skal tale til mig, insisterer på det alligevel. Om nogen som skal flytte sammen. Om nogen som sikkert snart skal ha en baby. Han er meget tålmodig. Han er meget sød. Han lover at følges med mig ud. Bakke mig op, mens vi går lige bagved ved hende og hendes søn.

Så kommer min x-mand gående på den anden side af gaden. For at hente vores søn. Han hilser ikke på sin kæreste. Hun hilser ikke på ham. Verdens bedste forældre hilser ikke på ham. Og jeg hilser i hvert fald slet ikke på ham.

Jeg vil så gerne være voksen. Jeg vil så gerne opføre mig som en på 35 i stedet for en på 5. Jeg vil så gerne have en stor jødisk familie. Jeg vil så gerne være en del af den store sammenbragte grinende, syngende, dansende familie. Men jeg vil fandme selv have lov til at bestemme, hvilken kvinde den skal laves med. Åbenbart.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

14 svar til # 12

  1. Hvis noget kendetegner ‘den store jødiske’ er det formodentlig at de føler. Og lever de følelser og nogle gange accepterer at man kan være nødt til at kaste onde øjne på folk. God jødisk skik du sagtens kan tage til dig. Kram.

  2. desigerdettagertoaar siger:

    Aj, det er så godt set :)

  3. Revolver Aage siger:

    Første skridt: køb en dreidel, andet skridt: lær at sige bupkes. Så er du godt på vej. Tal eventuelt overflod til det fruentimmer, vi ikke bryder os om. Så går hun. Sådan nogen vil bare gerne snakke selv.

  4. desigerdettagertoaar siger:

    Hej M,
    det er svært at sige – og meget mere end man tror sikkert. Men det er ikke noget min søn taler om. Han taler ikke om fars nye kæreste. Jeg tror stadig hun er hans vens mor. Jeg tror ikke han ser sammenhængene i det. Ikke midt i børnehaven. Det er selvfølgelig noget andet den dag vi alle samme skal til børnefødselsdag. Der er det med at skrue den rigtige grimasse på. Der er heldigvis lang tid til. Og denne fredag er forhåbentlig mere undtagelse end reglen i dårlig timing!

  5. Mit Helle siger:

    Jeg overlevede en skilsmisse og fik et år efter den hele den store jødiske familie kastet lige i fjæset. Det var ikke lige som du beskriver med sang, dans og halløj, nok mere som at få en spand kold vand i hovedet, lige som jeg troede, at vi alle fulgtes ned i det varme vand. Nu er jeg på den anden side og skulle hilse og sige at græsset har sammen farve, lige meget på hvilket side af hegnet du befinder dig. Men det ved du selvfølgelig alt om :-)
    Er ret optaget af din blog, så skriv endelig videre!

    • desigerdettagertoaar siger:

      Hej Helle,
      tak for din kommentar! Altså græsset er samme farve….Åh jeg havde sådan håbet på at det var Meget grønnere der hvor man lander efter den her tur i maskinen.

  6. J siger:

    Lidt interessant, at hendes situationsfornemmelse ikke kan håndtere stilhed, når hun ser dig alene, men GODT kan finde ud af at kigge lige gennem sin kæreste lidt efter.

    • desigerdettagertoaar siger:

      J, det er så godt set! Det er perfekt come back til den dag hun brokker sig over det! (and she will! Hun gjorde det allerede i verden mest aggressive sms, første gang jeg mødte hende, 14 dage efter jeg havde fundet ud af det).

  7. Synne siger:

    KRAAAAAAAM. Det tog mig lidt tid at finde herind, men nu hænger jeg fast.

    Smukke, smukke dig.

  8. Anna siger:

    Har netop opdaget din blog – jeg nyder at læse med, for du skriver virkelig godt og samtidig bliver jeg trist, trist over at livet ikke bare er lykkeligt og dejligt og at alle børn ikke vokser op med både mor og far, der elsker hinanden. Jeg ved godt at verden ikke er, og aldrig bliver sådan og at det nogle gange (det lyder som om jeres forhold er en af de gange) er bedre at mor og far ikke er sammen….men alligevel bliver jeg trist…det håber jeg er ok. Og oveni alt dette, håber jeg, jeg aldrig kommer i samme situation. Tak for din ærlighed.
    Anna

    • desigerdettagertoaar siger:

      Hej Anna,
      Det er helt ok, at du bliver trist :) Og der er mange triste ting ved det, også for børnene. MEN, der Er også gode ting ved det – når det nu er sådan verden ser ud. Mere om det senere…. Jeg håber heller ikke du kommer til at prøve det – det gør naller!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s