# 24

– Vi skal tage på skiferier! Det er sådan noget, min familie aldrig har gjort. Det tror jeg, må være så rart som barn. At være på skiferie. Sammen. Og campingferier! Og de skal ha pligter hjemme, fra de er helt små. Så de føler, at de har en vigtig plads i familien – så de føler, at de er uundværlige. Det havde jeg aldrig som barn. Pligter. Og vi skal være rigtig meget sammen med vores venner. Og deres børn. Og vi skal tage på ferier sammen med dem. Så de også bliver vores familie. Den familie vi ikke har. 

– jeg vil gerne være en mere nærværende far, end min egen far har været.

Jeg husker ikke de præcise ord. Jeg husker timevis af snakke om fremtiden. Om hvordan det skulle blive. Om hvordan det skulle blive anderledes. Om hvordan det skulle blive helt perfekt.

Så blev vi officielt barnløse. Drømmene om den perfekte familie blev erstattet af angsten for, om vi nogensinde ville blive en rigtig familie. Og i jagten på børnene voksede drømmene om det helt perfekte. Ganske usynligt voksede det tårnhøjt op i og omkring os.

Når det sker en dag. Når det barn kommer. Når familien bliver til.  Skal det blive så godt. Så smukt orkestreret. Så helt.

Det sidste døgn har jeg haft mere kontakt med ham, end jeg har haft den sidste måned.

– jeg vil have, at han har adresse her. Så du ikke bare kan vælge, hvor han skal gå i skole og sådan

– jamen så betyder det jo bare, at du kan vælge, hvor han skal gå i skole.

– men du har hende på din adresse. Så har vi en klemme på hinanden

Det var slet ikke noget, vi talte om. Dengang. Da vi planlagde den perfekte familie. Vi talte slet ikke om adresser. Vi talte ikke om, hvis nogen syntes, de skulle flytte væk. Vi talte ikke om at have klemmer på hinanden. Det er rædselsfuldt. Det er så forkert at flytte sin søns adresse et sted hen, hvor man ikke selv bor. Også selvom det slet ikke har nogen funktionel betydning. Det er bare forkert. At flytte noget af sig selv hen på en adresse, hvor der bor et andet menneske. Et menneske som man engang kendte. Et menneske som man engang elskede. Et menneske som man ville ønske forsvandt ud af ens liv. Men der bor halvdelen af en selv så nu. På den adresse hvor Hun sikkert også snart bor. For så har man en klemme på hinanden. Og så kan man skændes videre om, hvor meget den lille skal sove på den adresse. Hvor stor den lille skal være for ikke længere at være lille. Hvad der er i den lilles egen interesse. Og hvem ved, hvad der er i nogens interesse. Nogen uden et sprog. Som alle tolker til deres egen fordel.

Man burde stille alle de spørgsmål, når man ligger der helt flettede ind i hinanden. Når alting starter. Man burde lave en samarbejdskontrakt. Både for mens det fungerer. Og for når det går i stykker. En samarbejdskontrakt ville gøre det mere sandsynligt, at man ville overleve længere. Det er uromantisk. Det er upassende. Det er helt utænkeligt. Men jeg tror, det ville rede meget romantik på sigt.

Så man ikke skal stå 8 år senere og skændes med en fremmed mand om, hvordan man deler et lille barn op i to hele dele.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til # 24

  1. Synne siger:

    Du har så uendeligt ret! Knus

  2. Annasofie siger:

    Uh. Auch!
    Hold kæft, hvor blir’ jeg skide harm, når jeg læser de ord. “Klemme på hinanden” sikke dog et helt igennem wonderful udgangspunkt, for at arbejde sammen om sine børn.
    Ej, se nu. Nu kom jeg til at bande på din fine blog, som jeg lige har fundet – og allerede er meget begejstret for. Også selvom det stikker i hjertet og der må trampes i gulvet.

  3. hellerysgaard siger:

    Jeg får så ondt ondt ondt i maven, når jeg læser det, du skriver her. Sjældent har jeg stødt på mere rammende og deprimerende skildring af det at dele et barn. Uhh hvor er det bare trist…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s