#58

Jeg begyndte at tjekke ham. Om han gjorde ting rigtigt. Om han gjorde det, som jeg ville have det. Om han gjorde, hvad han sagde, han gjorde. Om mælken blev sat i køleskabet. Om müslie’en blev blandet op med havregryn. Om tøjet blev vasket, sengen redt, lyset slukket. Jeg tror, jeg glemte at se, hvad han gjorde godt.

Der var sort pulver på komfuret. Garanteret min dyre økologiske vanilje. Jeg kørte min finger gennem det og slikkede på den.

Jeg stod i vores køkken med en virkelig bitter smag i munden. Jeg så mig selv udefra. Jeg lignede en idiot. Med kaffegrums i munden. Jeg ønsker at tro, at det var her, jeg stoppede med at ville kontrollere ham. Måske stoppede jeg op. Jeg tror ikke, jeg stoppede.

Min telefon er helt ødelagt, og i solskin er det umuligt at se, hvad man skriver. Den mail, jeg i raseri skrev til ham midt på legepladsen, da A havde fortalt om weekendeturen, blev alt for lang. Jeg opgav halvvejs. Det var alt for besværligt. Lige der. Lige nu. Jeg tror, jeg gav slip. Der. På den kramagtige kontrollering. Af ham. Af hans liv. Af mig. Det giver ikke længere mening. Vi er for langt fra hinanden. Jeg er ikke længere en del af hans liv, og han er ikke længer en del af mit.

Jeg tænkte ikke ret meget på cykler i weekenden. Eller på ham. Eller på hende. Der var alt for meget sol. Alt for mange pæne mænd. Alt for dejligt.

Og hun var slet ikke med i Jylland. Åbenbart.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til #58

  1. Mie siger:

    Det her er et pissegodt indlæg på så mange måder. Synes jeg. Det var bare det, jeg ville sige, hej.

  2. frøken jensen siger:

    SHIT du skriver godt, jeg håber du lever af at skrive.. for du ka noet mæ de dær ord!!

    Kan ikke lade være med at stille det forbudte spørgsmål..
    -men føler du at du bærer noget af skylden selv ? Ikke for at han forlod dig, men at det i havde sammen gik i stykker?
    Jeg har læst alle dine indlæg og du skriver selv du er kontrollerende og samtidig gjorde dig afhængig af ham og han sørgede for dig..
    KH en læser der bøjer sig i støvet over din ærlighed

    • Kære Frøken Jensen,
      tak for dine pæne ord!!
      På dårlige dage føler jeg at bære hele skylden selv. På gode dage ved jeg at det er 50-50 og handler om de mønstre vores relation fik sat i svingninger. Jeg var en Elendig kæreste! Og jeg er blevet helt ufattelig klog af skade. Det bliver spændende en dag at se om erkendelse kan omsættes til praksis :)

  3. iwearclothes siger:

    Ih altså hvor jeg bare elsker at læse hvad du skriver. Du er virkelig dygtig med ord og jeg glæder mig til at læse mere fra dig :)

  4. Pigernes mor siger:

    Wau! Hvor er du kommet langt! Så fedt at læse. Jeg glæder mig til at nå dertil. Og ja: du skriver sindssygt godt. Du har så megen humor og selvoroni som jeg genkender fra mig selv. Og du kan omsætte den SÅ flot ! Skriv en bog! Please!

  5. Synne siger:

    Ved du hvad, du der dame :-), jeg vil fisme også gerne læse din bog.

    Jeg vil egentlig også gerne snart drikke kaffe ♥. Skal vi finde en solskinsplet et sted og rive et par timer ud af skemaet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s