# 66

Det var som om, det gik lidt for godt. Som om jeg var lidt for meget oven på. Som om der blevet kigget lige lovlig meget i øjne. På hænder. På kroppe. Stoppe skulle det i hvert fald. Åbenbart. Det skulle jeg nok selv sørge for.

Min psykolog siger, at jeg skal regne med at have ‘mentale tømmermænd’ i halvanden til to måneder, når jeg har haft for meget kontakt med ham. Kontakt der ender i gråd. Beskyldninger. Angreb. Og efterfølgende behov for tilgivelse, lettelse og renselse. To måneder! Alene tanken om det burde kunne holde mig fra at ringe. Men jeg er afhængig. Åbenbart. Så det kan det ikke.

Nu tager jeg på weekendtur. For første gang siden dengang. Jeg kan blive ramt af tanker om, at jeg da slet ikke kan finde ud af at købe en flybillet uden ham. Eller finde ud af at komme fra lufthavnen uden ham. Eller noget som helst uden ham. Det har aldrig været vigtigere end nu at gøre noget uden ham. For der var da engang, hvor jeg slet ikke havde mødt ham endnu. Var der ikke?

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til # 66

  1. Rikke siger:

    Jo! Og hvor går turen forresten hen? Og hvorfor er jeg ikke blevet spurgt? Jeg kan godt komme…

  2. Løvinden siger:

    Håber weekendturen reducerer de mentale tømmermænd og minder dig om alt det, som du mestrede alene før du mødte ham.
    Måske kan blot det at forlade landet for en stund gøre det muligt at ryste nogle af de følelsesmæssige og mentale lænker løs. God tur!

  3. M siger:

    Ok. jeg har forsøgt at skrive en lang fornuftig kommentar, men der går ged i den for mig, så jeg siger bare: Det kender jeg rigtig godt. Jeg tror, det er meget normalt. Jeg tror, det er vigtigt at holde kontakten på et minimum, så længe man risikerer de mentale tømmermænd. (Eller re-traumatisering, som min psykolog kaldte det.)
    Rigtig god tur. Du er sej!

    • Kære M. Det er Verdens bedste og meget rammende ord – retraumatisering. Det forklarer hvorfor jeg lige nu ikke forstår hvordan jeg kunne (nærmest) ligge på Knippelsbro i morgentrafikken og hyle. Jeg kunne slet ikke se at det var uværdigt eller unødvendigt. Men det var nok alle de gamle følelser, der havde fat i struben på mig på én gang. Tak!

      • M siger:

        :) Ordet gjorde det samme ved mig. Jeg forstod på en masse ting, især hvor vigtigt det var at holde mig på afstand. Det var det, jeg gik i gang med at skrive i morges, men så gik det galt. Jeg er glad for, at du forstod. Pas på dig!

      • Tak! Jeg tror, jeg forstår præcis. Jeg har tænkt på det mange gange siden.

  4. Marni siger:

    Rigtig god tur :)

  5. Sarah siger:

    Åh jeg håbede, du skulle til Berlin. Det er verdens bedste by at forsvinde i, fordi den er stor og rar og hyggelig og anderledes, men ikke hurtig og farlig, så man skal bruge energi på at følge med. Man kan bare hænge ud og lave ingenting.

    Husk nogle drinks og en del kaffe og en masse dejlig mad og at hænge lidt i Mauer Park.

    Bånd mellem forældre ER stærkere. Det er så nemt at mærke, når man er stedmoderen. Man mangler jo den der forældreting at barnet er det mest fantastiske, at en stavefejl er sødt og en tegning fantastisk.

    God tur. Jeg håber, at du nyder den.

    S.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s