# 74

Engang var alle drømmene for vores børn fælles. Eller i hvert fald dem der blev sagt højt. Blev vist nok udtalt som fælles drømme. Jeg kan ikke rigtig huske det. Måske var det bare mine drømme. Men det var i hvert fald vores børn. Vores. Fælles. Og vi tog fælles beslutninger. Eller i hvert fald dem der blev talt om inden, de var truffet. Vores fælles beslutninger. Om vores fælles børn.

Som jeg også tidligere har fortalt flytter vi sammen på et tidspunkt, det ligger ikke fast hvornår endnu. Det bliver sikkert sidst på sommeren og det bliver sikkert i huset. Jeg ved det giver en masse udfordringer især i forhold til  A, men du må stole på at jeg håndtere situation godt. Mere er der sådan set ikke at sige og jeg skal nok holde dig orienteret om de ting, der berøre vores børn – og hvis du er i tvivl, må du spørge.

Jeg er i tvivl. Jeg er sindssygt meget i tvivl. Om hvor grænsen går. Engang var det vores børn. Er det stadig vores børn? Eller er det mine børn? Og dine børn. For hvor meget må man blande sig i hinandens liv? Jeg skal da ikke blande mig i, om han flytter sammen med hende. Men det er jo også mine børn, der skal flytte sammen med hende. Berører det så mig? Det føles som om, at det berører mig. Det rører mig meget. Sikkert alt for meget. Men det lyder ikke til, at det skulle røre mig det mindste. Og må man så blande sig i noget, der ikke berører en, men rører en? Rører ved en fortvivlelse og en afmagt af dimensioner, jeg ikke har mødt før. Sikkert meget større end det behøver være.

Jeg skal bare spørge, hvis jeg er i tvivl. Jeg er så meget i tvivl. Men vi taler ikke samme sprog. Og når jeg spørger, giver det kun mere tvivl. Fortvivelse og afmagt. Og en vished om at ja, fra nu af er det mine børn. Og dine børn. Vores børn bliver blot en brik i en illusion om den lykkelige skilsmisse.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til # 74

  1. M siger:

    Puha. Det er hård læsning. Og hårdt at være barn, når man ikke selv kan bestemme, hvem man vil bo sammen med og hvor.

  2. Berit siger:

    Dine ord rører mig meget. Du har en sjælden evne til at genskabe følelser og tænker med dine ord, og jeg værdsætter meget, at du deler. Ville blot ønske omstændighederne var lykkeligere.

    • Kære Berit, tusind tak for dine fine ord! Vi – som i alle mennesker, der står i svære situationer – har brug for at der er nogen som vil dele, så vi ikke føler os så alene. Så jeg vil hellere end gerne dele. Og forhåbentlig bliver de der omstændigheder lettere med tiden…

  3. Pigernes mor siger:

    Uh. Jeg fik så ondt i maven af den post. Du rammer lige på kornet igen!

    Det er SÅ frustrerende at få at vide at man ikke har ret til at blande sig. Nej. Det har man ikke!

    Men man burde virkeligt have retten. Som 1. dame i sine børns liv, burde man have VETO-ret.

    Hvad er det lige du skal være i tvivl om og spørge til? Føj. I mine ører er det så falskt!
    Meget flot og voksent at han skriver at han er opmærksom på at det giver nogle udfordringer for JERES børn. Der er da en velvilje til at holde den gode tone. Og prøve at foregive lidt forståelse for dig.

    Men det er samtidigt så falskt, idet du ikke har en chance for at få indflydelse på hans beslutning for jeres børn. Det er så gennemført egoistisk og skæmmende overfor alt det smukke i to MÅ have haft igennem flere år!

    “Hun flytter (formenligt) ind! Spørg hvis du er i tvivl om noget!” Træd lige på en der ligger ned!

    Da jeg fik den besked (dog uden et “sikkert” og uden nogle overvejelser for vores børn men bare hårdt og kontant: “jeg har orienteret børnene om at hun flytter ind”) kunne jeg slet ikke svare af bar sorg og vrede.

    Det kom ud i endnu et vredesudbrud på skrift, da vi endnu engang kom i clinch om det logistiske forleden. Jeg tilgiver dem aldrig!

    Som du nok ikke er i tvivl om, fatter jeg ikke hvordan en kvinde kan flytte ind hos nogle børn, hvis mor ikke er afklaret omkring det. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan se sig selv i spejlet. Eller hvordan de kan sove under samme tag som nogle børn, hvis mor ikke er indforstået med deres tilstedeværelse. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan de kan være sig selv bekendt. (Heller ikke hvordan det modsatte køn kan gøre det overfor fædre som ikke er afklarede. Vi er ikke uden “mænd-er-svin”-retorikken.

    “Den lykkelige skilsmisse”. Ja, den ville min eks ønske jeg var med på. Han er selv opdraget med den illusion. Han har spist det råt! Han har virkeligt en fordel i at have oplevet livet gå videre, trods det store svigt og forældrenes uudtalte sorg.

    Men ikke om jeg vil lade som om!
    Ikke engang overfor mine børn kan jeg foregive at det -for mig- fundamentale svigt er okay! Hvordan skulle jeg kunne lyve overfor dem om noget så grundlæggende?

    Og den kvinde som har taget min pakke, bliver aldrig accepteret af mig. Heller ikke selvom hun har fedtet sig ind på dem, og de godt kan lide hende. Jeg kan ikke lide hende.

    Ifølge diverse undersøgelser, teorier og min egen fornuft, ville det gavne mine børn bedst hvis jeg kunne forsone mig med hans valg og acceptere. Men jeg accepterer ikke. Jeg vil ikke lyve og smile pænt overfor mine børn. Kun fortie mine meget grimme tanker når mine børn er hos mig.
    Jeg KAN ikke spille lykkelig skilsmisse. Og jeg VIL ikke.

    Jo, teoretisk set ville jeg jo gerne. Jeg KAN bare ikke. Jeg har aldrig kunnet lyve og bærer ikke følelserne inden under tøjet. Jeg prøver at skåne mine børn for mine tårer og er blevet god til bare at råbe ind i håndklæderne, når de er hos ham. Selv her et år efter chokket!

    Skilsmisse er ikke for børn! Og heller ikke for mig! Men jeg var jo heller ikke holdt op med at elske ham, da han valgte mig fra.

    Jeg ville ønske den lykkelige skilsmisse kunne være reel for dig. Men jeg tror ikke på den, når det kun er den ene part som ønskede skilsmissen.

    Slet ikke når denne part KORT efter, vælter salt i såret ved at invitere en ny kvinde (i dit tilfælde også hendes barn) eller ny mand, ind i den brudte familie. For mig er det utilgiveligt! Og jeg kan ikke skjule det for ham.

    Jeg ved at den manglende tilgivelse er med til at forlænge mine to år og skrigeture i håndklæder! Men jeg ejer ikke evnen til at være uærlig overfor mig selv heller.

    Kæmpe kram fra mig.

    Gid din eks må drukne i et kedeligt forhold han vil komme til at fortryde.

  4. SameSpirit siger:

    @Pigernes Mor – jeg evner heller ikke at foregive og ved også at det nok koster nogle flere måneder på sorgkontoen, men balancen er hårfin efter nogen tid tror jeg og man skal undgå at brande sig selv som jamrende offer som præger børnenes syn på forhold negativt og gør at man bliver mindre hyggelig at være sammen med. Men det er vildt svært. Min ex knepper sig igennem scor.dk og victoriamilan.dk og nyder tydeligvis singlelivet. Jeg er blevet serielt afvist af ham igennem mange år, til sidst forladt og mistede så også ham jeg forelskede mig i lige efter bruddet. Dårlige oplevelser med netdating siden da har gjort at jeg fuldstændig isolerer mig de uger jeg ikke har børnene. Jeg gemmer min længsel og sorg væk for børnene.

    • Pigernes mor siger:

      @samespirit, du har helt ret. Jeg tror også det er vigtigt at undgå den offerrolle overfor børnene. Det kan virkeligt skade deres eget kommende kærlighedsliv og også deres forhold til mig. Jeg er også blevet bedre til at fokusere på at vi faktisk har det superdejligt os tre, med de nye muligheder for ægte nærvær hans halve exit har givet os.

      Dog kan jeg se på min eks at hans forældres kynisme og fortielser i deres foregivne “lykkelige skilsmisse”, som han altid har rost, men i sagens natur ikke har kendt detaljerne af, har forledt ham til at tro at det bare er sådan man gør, når der er lidt modgang i et forhold. Selv med børn. Det vil jeg ikke tillade ham at give videre til mine piger! Og jeg håååååber på snarlig modgang i hans nuværende forhold. Af helt egoistiske årsager.

      Din beskrivelse af din eks’s nye liv gav mig lige en mindre grinetur. I det hele taget har jeg gode grinetur over tragikomiske mænd i panikalderen. Jeg ser flere og flere af dem. Sikkert grundet min midtvejs-alder og mit nuværende fokus.
      Egenligt er det forfærdeligt sørgeligt. Men jeg er simpelthen også nødt til at grine af det ind imellem. Hvad sker der lige for panikkerne?

      Jeg har overhovedet ikke modet på at udsætte mig for kærlighedens luner igen. Jeg har accepteret det og hviler faktisk ofte i, at jeg ikke behøves at have en mand til at stive mit ego op. Det vil jeg gerne give videre til pigerne.
      Jeg har ikke isoleret mig fra andet end kærligheden. Jeg har genfundet en del veninder efter bruddet med ham. Det er SÅ tilfredsstillende for mig at vide, at jeg også her, besidder evnen til at comitte mig til mennesker jeg holder af.
      Det vil jeg også gerne give videre til pigerne.

      Kram til dig for dine gode ord.

  5. SameSpirit siger:

    @ Børnenes Mor. Det er desværre ikke panik. Det er en udvidelse af alt det han altid har villet men aldrig sagt. Aldrig givet mig en chance for at forsøge. Det foregår i et omfang der er svært at forstå. For det er så stor en kontrast til hvem han sagde han var. Jeg har behandlet mig selv så dårligt. Du kan læse min historie i kommentarsporet under “Om bloggen” . Jeg ville ønske ønske ønske at jeg var begæret, manglet, savnet, higet efter og “nogens”. Jeg ville ønske at jeg turde møde en mand og tro på at jeg kunne være fantastisk for ham. Jeg er så bange for at jeg dør indeni inden jeg bliver lykkelig og glad igen, for de siger jo at først når man er glad igen og tilfreds i sit liv SÅ møder man nogen. Jeg længes efter at blive rørt ved. Det er 8 mdr siden jeg havde en lille flirt over nogle uger, den stoppede brat pr SMS fordi han synes jeg havde en overvældende personlighed og var nyskilt og desuden så han en anden imens, det havde han lige glemt at sige. Jeg er ikke overvældende. Jeg er ødelagt. Fortalte nogen mig nu at jeg skal være ikke rørt og ikke nogens før om 7 år kan knapt mine to børn afholde mig fra at tage billetten – tænker jeg i svære stunder. Jeg er så trist så tom så træt så ensom så bange. Jeg tænker jeg SKAL have energi fra et andet menneske. En mand. Hvisken Kys Dejlige ord. Tænk sig hvis min ex bliver kæreste med en af de mange kvinder. Så får jeg endnu en udfordring – ligesom I har – oveni visheden om at jeg længe skal arbejde med at lære at jeg er god nok. Jeg har det som om jeg har levet af skrald fra gaden og at alle kan se det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s