# 109

– Jeg skal flytte. Det er faktisk blevet en realistisk mulighed at flytte. Det bliver så vildt!

– NEJ! Så er vi slet ikke sammen mere! Hvis ikke jeg bor i hans lejlighed. I hans møbler. I hans gamle liv

– Måske vi kunne flytte til N.V. Måske det ville være hyggeligt.

– NEJ!. Så kommer jeg Alt for langt væk fra lejligheden! Fra Amager. Fra ham.

– Hvad hvis hun er gravid – Nu … !?!?

– NEJ! Så kommer han aldrig tilbage. Heller ikke hvis de går fra hinanden. Så er hun hende, han går tilbage til.

Sådan nogle samtaler gør mig så træt. Mellem mine tanker og mine følelser. Mellem hoved og hjerte. De har ikke samme sprog. Hoved og hjerte. Ikke samme virkelighed. Ikke samme mål.

Min psykolog siger, at jeg har kærestesorger. At det bare er kærestesorger. Og siger ting om åbne blødende sår. Hun siger, at det tager nogle år at komme over. At få helet. At blive hel. Jeg græder endnu mere og siger, at jeg ikke vil bruge et par år på at have det dårligt. Over den mand. Som jeg ikke engang vil have. Hun siger, at hun har haft en klient, der stadig havde kærestesorger 10 år efter bruddet. 10 år! Vi satser på, at det ikke kommer til at tage så mange år. For mig. Min psykolog og jeg.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

21 svar til # 109

  1. Cille siger:

    Jubi. Velkommen tilbage.

    Og nej – så lang tid kommer det ikke til at tage. Du er stærk, kan jeg mærke. Også selvom det ikke føles sådan.

  2. Birgitte B siger:

    Vil du sådan helt ærligt, inderst inde, gerne have ham tilbage? Det tror jeg sgu ikke jeg ville, hvis jeg havde været i dine sko (men det er jeg jo ikke).
    PS. Det er svært det med flytning. Det ved jeg, som boede i vores lejlighed med vores møbler, vores ting i flere år efter. Nu har jeg givet slip…

    • Nej tak. Jeg vil ikke have ham tilbage. Men det vil mine følelser. Fordi de er så reptilagtige og tusind år om at lære. Så jeg må tale dem til fornuft hele tiden. Men nogle gange er de jo så usynlige at man ikke når at registrere at de modarbejder en. Og så er det at der er rigtig lang vej hjem!

      • Pigernes mor siger:

        Endnu en gang de samme tanker som jeg! Jeg vil overhovedet heller ikke have min eks tilbage. Ikke den han er nu! Men hold fast hvor jeg bare SAVNER den han var engang, at tale med ham som voksne mennesker, at komme hjem og vide at han er der.
        Jeg tror desværre mit hjerte romantiserer det vi havde. Min hjerne ved godt inderst inde, at det ikke altid var lykken. Jeg ville også ønske min hjerne kunne overtale de dumme følelser. Hæhæ med reptilhjernen. Ja, min er desværre også dominerende i dette tilfælde.
        Kram og se så at flytte! Det bliver fedt! Det ved jeg i det mindste!

      • Ja tak! Af sti af sted! Jeg hørte nogen sige at man skulle ‘slå computeren til’ – altså tænke rationelt over hvad det var, der Egentlig var. Det er en god ide – selvom det er hundesvært!!

  3. Sarah siger:

    Tillykke med ny lejlighed, det kan kun blive godt.
    Jeg kender godt det der med, at ubevidstheden vil noget helt andet end ens bevidste og kloge jeg. Øv! Men en dag glemmer selv ubevidstheden de grumme følelser. Håber jeg.

  4. Velkommen tilbage. Du skriver enormt indlevende og du har været savnet. Jeg synes faktisk at det – trods alt – viser noget om et overskud midt i alt rodet. At du kan formidle dine tanker og følelser så præcist at jeg bliver fanget af det du skriver og din måde at skrive det på… Bare det jeg ville sige. Og så tror jeg du har en klog psykolog. De er guld værd sådan nogle, når man selv er helt derude hvor man ikke kan finde ud af det selv..

  5. SameSpirit siger:

    Ja, det er vigtigt at skelne mellem hvad eller hvem man savner. Jeg tænker også nogle gange over om jeg måske i virkeligheden savner ham sådan for real eller bare det vi var, illusionen om man vil. Jeg kommer igen og igen frem til den konklusion at jeg savner “nogen” og han ligger så længst fremme i erindringen + den detalje at han er børnenes far og det ville jo alt andet lige være mest praktisk :o) Hmm, går jeg så videre med tanken og forestiller mig “much rejoicing” og idel lykke, så tænker jeg på hvad der sker 10 minutter efter og der står det om muligt endnu mere lysende klart hvor diffust savnet er, for der er, min nuværende situation til trods, no way in hell at jeg vil kunne se det menneske i øjnene som partner igen, en der har svigtet så groft, som har udgivet sig for noget andet end han var, svaret usandt på åbne spørgsmål og anledninger der kunne have stoppet smerten noget tidligere. Det er meget fint med tilgivelse og wop wop til de der kan, men i mit tilfælde ville de ligge som rottegift med kort inkubationstid under det “nye”/”gamle” forhold. Han har valgt mig fra, han har løjet for mig, imellemtiden har knaldet halvdelen af Midtjylland – skulle jeg lige flytte sammen med ham igen for børnenes eller et øjebliks sjælefreds skyld. Not. Og hvor er jeg glad for at skrive det, for jeg rykker altså ret godt i sorgprocessen pt. :o)

  6. Revolver Aage siger:

    Flytning er et godt skridt i processen – keep on going!

  7. rikke siger:

    Jaaaaa! flyt! Vesterbro er et godt sted, at starte på en frisk

  8. Anne Stange siger:

    Jeg har læst alle dine indlæg på bloggen her, fantastisk!!
    Du er et velbegavet, reflekterende menneske, der tør mærke dig selv, se på det grimme og det der gør ondt, det er en stor gave til dig selv, også selv om den lige nu er pakket ind i meget grimt papir.

    Jeg tænker, at dine skriverier er med til at speede det med de to år op, du kommer til at forholde dig mere skarpt til dine følelser og tanker, når du skal formulere dem, så vi andre finder mening i dem.
    Og det GØR vi jo, det ses så tydeligt på alle de fine fine kommentarer, som du får her. Lap dem i dig som fløden fra gode danske jordbær, for du fortjener dem.

    Din blog kan hjælpe mange, der står i det samme lort, for alt for meget fluff får lov at fylde skilsmisse-rummet i medierne. Der fremhæves det jo igen og igen hvor vigtigt det er for børnene, at der er en god tone og samarbejdsvilje, men det er vel for fanden også vigtigt, at man er et autentisk menneske med følelser og ærlighed overfor sine unger.

    Jeg bor alene med mine piger, blev skilt for 2 år siden, det har været noget rigtigt lort, men hold op hvor er det bare godt nu, hvor tingene er faldet til ro.
    Sorgen over svigtet, løgnene og fornedrelsen dukker op ind imellem, den vil nok blive en livspartner, men nu kommer den bare i så små glimt, at den hurtigt dør ud.

    Jeg hepper på dig, på dit nye liv, nye job, nye bolig og på din fantastiske evne til bare at være i det, der er!!

  9. Mila siger:

    Du rammer mig bare lige hvor jeg er, hver gang du skriver.

    Mine tanker flyver rundt i hovedet på samme måde som dine, og jeg er så evigt træt. Ikke nok med at man prøver at holde sig oven vande i alle tankerne og følelserne, men så skal man også være nogens mor.

    Jeg hepper for dig, og alt det du gennemgår og lidt mig selv os.

    • Kære Mila – vi må heppe på hinanden! Ligesom man blev medlem af en ny klub, da man blev mor, har jeg også erfaret at man også bliver medlem af en skilsmisse-klub, når man lander her. Det er med at bruge dem man kan!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s