En form for julekalender med 700 og noget låger. Om skilsmisse, delebørn og forhåbentlig noget om, hvordan man kommer op på sine spritnye ben igen.
Det er min subjektive tolkning af historien. Jeg skriver ikke om min hverdag, men om de situationer, der gør, at jeg tænker mig om og tænker noget nyt.
Jeg er 36 år, studerende, bor i København og er mor til A på 4 år og E på 1 år.
De siger det tager to år 
Rigtig fin blog! Må jeg ikke godt forsøge at overtale dig til at medvirke i en artikel? Drop mig i givet fald en mail – så skriver jeg, hvad det handler om. No strings attached… :-)
Mange fine ‘låger’. Hårdt, ærligt, smukt.
Jeg erklærer mig hermed for fast læser. Dit sprog er imponerende.
Tak Cecilie, hvor er du bare sød! Det gør mig rigtig glad at du synes!
Uh. Jeg står midt i det samme. Med nogle detaljeforskelle. Jeg elskede nok for to og dét med så stor iver og så megen indædt vilje ift. at lykkes at jeg overså at han for længst havde trukket sig. Han rørte mig måske uopfordret 2-3 gange om året i ja, jeg tør næsten ikke skrive det, i 8 år. Vi var sammen i 12 år. Jeg var gift med min bedste ven og tænkte længe at det var det bedste eller rettere eneste mulige for mig, for mere attraktiv var jeg jo ikke. Nu og sandsynligvis også imens vi var gift dyrkede han andre kvinder. Jeg tjente flest penge, jeg fødte 2 børn, jeg fortalte alle hvor sjov han var og hvor dejlig han var, jeg udtalte de fleste af ordene, jeg fik de fleste af ideerne, jeg planlagde rejser og sjove hverdags gimmicks, jeg tiggede til bevidstløshed sex og bad ham igen og igen om at sige lige præcis, hvad han tænkte for min kærlighed var stor nok til at kunne rumme det og jeg trak trak trak.. Jeg tænkte at hvis jeg blev en bedre udgave af mig selv, hvis jeg tog mig mere sammen, så ville han tage mig i sine arme en dag. Jeg, Fighteren, blev så stærk udaftil at jeg døde indeni. Jeg går pt. og river i jorden for at se, hvornår de første spirer kommer. De har også sagt til mig at det tager to år. Han sagde det i august 2011: “Det er jo nok sådan at jeg ikke tænder på dig. Men skal vi ikke blive sammen som venner for børnenenes skyld, så gør du dit og jeg mit hvor vi vil?” Not an option. Beslutningen blev taget nytårsaften 2011/2012. Omkring samme tid mødte mine læber en kollegas, jeg blev i et par måneder revet rundt såvel fysisk som mentalt i en hed affære og lærte med eet, hvad jeg var gået glip af. Kollegaen gled tilbage i et ægteskab, der lignede mit, for børnenes skyld. Dobbelt sorg. Siden august 2011 og frem til nu har jeg skiftevis levet/ikke levet. Ved sidste årsskifte gik jeg helt ned. Dvs. levede ud af til, men var helt tom indeni.. Imorgen d. 1. maj får et par der er lidt yngre end mig nøglerne til den store villa, der nu endelig er solgt, og jeg har netop siddet her til aften med mine 2 børn og fortalt dem, hvor godt jeg tror vi får det. Jeg har flyttet hver søndag i et lille år, nu er det deres tur. Håber kraft’edme ikke det her tager to år. Mere. Og ja, jeg læser med her, fordi jeg fik det anbefalet her til aften. Det er meget stærkt. Godt sprog. Men størst af alt er, nå ja, ærligheden. Håber både du og jeg genfinder K’et en dag.,
Kære Same Spirit,
Tusind tak for din kommentar – meget ærligt også!! Det lyder også til, at I havde nogle uhensigtsmæssige mønstre! Jeg synes, jeg bliver helt skør af tanken om, om man nogensinde kan være i et forhold uden at trykke på alle fortidens knapper – og så to sæt knapper. Det må være meget særligt, når det endelig fungerer.
Hvor var det dog godt for dig at have den affære lige efter, så du fik at mærke med det samme, det du ikke havde fået. Det lyder som en kærkommen gave.
Og hold nu op – hvor Vildt at I har flyttet ind og ud i to år!!! Ja, jeg ved godt, at det er det samme på en måde for børnene, men det ville jeg Aldrig kunne. Hvor er det dejligt for jer, at det er over nu!
Du skal være så hjertens velkommen til at læse med, og meget gerne kommentere også!
Mange hilsner desigerdettagertoaar!
Det lyder til at jeres forhold har lignet vores rigtig meget – bare i omvendte roller….
Jeg har fulgt din blog en tid, er ikke sikker på hvordan jeg fandt den…. et link til den et sted tror jeg.
Jeg står ikke på nogen måde, eller har stået, i det du gør nu, men din blog fanger mig. Jeg er vild med din måde at skrive på og det går lige i hjertet!
Tak fordi du deler.
Tusind tak for din kommentar Tina, jeg bliver virkelig glad for det du skriver!
Jeg linkede ved et tilfælde ind på din blog her til morgen, og endte med at gå helt i stå og læse samtlige indlæg. Og brudstykker har runget rundt i mit hoved flere gange i løbet af dagen. Dit sprog, din ærlighed og dit mod fangede mig virkelig! Jeg læser med fra nu af, og hepper på dig!
Tak Sara, hvor er det en sød kommentar! Og jeg kan Altid bruge en der hepper!! :)
Gulp. Din blog har fået mig til at reflektere. Tager jeg ham for givet? Rører vi nok ved hinanden? Hvornår kiggede han mig sidst i øjnene? Hvornår kiggede jeg i hans?
Efter endt læsning sprang jeg op fra stolen og kastede mig over ham. Han må IKKE gå sin vej. Han er min krykke, mit helle, mit et og alt.
Vi har to drenge på 3 og 1 år. Vi har været sammen i 6.
Jeg sidder med en lille tåre i øjet. Har lyst til at give dig et kram.
Kære Marlene,
tusind tak for din kommentar – den gjorde mig glad. Det er lige præcis en af de ting, jeg så gerne vil med det jeg skriver, få bare én til at reflektere. Sejt – og godt du sprang! :)
Har siddet her til aften og læst mange af dine indlæg. Hvor skriver du godt og hvor rammer det mig hårdt som en knytnæve i mellemgulvet… Jeg tæller også dage, er dog kun nået til dag 40….. siden jeg opdagede at han var mig utro…igen, så jeg smed jeg ham ud. Jeg gjorde det forbi, på hans vegne, da han ikke selv havde rygraden til det. Så jeg sidder her og har alle… sidste gang jeg gjorde dette…oplevelserne til “gode”. Har lige nu svært ved at overskue at “de siger det tager to år”, og ville ønske jeg kunne springe de to år frem i tiden…. og være glad igen, helt ned i maven…..
Kære A, puh det lyder hårdt!! Jeg har aldrig prøvet det, af hvad jeg ved af i hvert fald – utroskab. Men det må være det værste. Ens virkelighedsopfattelse må blive helt forvrænget. Sejt at du er gået – det er helt klart første skridt!!
Jeg faldt over linket til din blog ovre hos Amrit og læste alle dine indlæg med det samme. Du skriver virkelig godt og nærmest poetisk om din triste historie. Det rørte mig meget at læse. Selvom jeg heldigvis ikke er i samme situation, giver det stof til eftertanke . Især det med taknemmelighed og magtbalance i et forhold. Jeg håber det bedste for dig og læser med .
Kh Stine
Kære Stine,
tusind tak for din kommentar! Jeg håber, at det giver stof til eftertanke, det ville være dejligt om bloggen kunne have den effekt! :)
Kære Stine,
tusind tak for din kommentar! Jeg håber, at det giver stof til eftertanke, det ville være dejligt om bloggen kunne have den effekt! :)
Kære du,
Jeg har lige slugt hele din blog fra ende til anden. Det var kærlighed ved første blik. Jeg føler mig ramt i hjertekulen. Bloggen er nu foldet nænsomt sammen, pakket i knitrende silkepapir og lagt ind under mine foretrukne. Jeg er simpelthen nødt til at komme tilbage!
Tak fordi du skriver!
Kh. Ellen
Kære Ellen, tusind tak for din kommentar. Den blev jeg meget meget glad for!
Kan ikke lige sove og har fundet din blog. Stor oplevelse at læse, jeg skal da lige love for at den er godt skrevet….nå, men jeg er ikke færdig.
Tak! :)
Kære du
Jeg er, næsten uden tilløb, landet i samme situation, som du var i for lidt over et år siden. Jeg ved, at det kræver en professionel hånd i ryggen at komme helskindet gennem den næste tid, hvor der er både børn og knust hjerte at tage hensyn til. Men jeg synes også, det er vældig uoverskueligt at støve den rette professionelle hånd op – og vil høre, om jeg må få navnet på din?
Kh og tak
B
Kære Bine,
jeg har sendt dig en mail. Skriv lige igen hvis du ikke modtager den
Kom tilfældigt forbi – og faldt fuldstændigt i.
Har prøvet at formulere en kommentar et par gange, men er faktisk “ordløs” lige nu. Det sker ikke så tit.
Det rammer lige ind. Stærkt. Ærligt. Tankevækkende. Og meget velskrevet!!
Processen tager tid, ja. Men det er ikke umuligt.. Og det bliver så fedt, når du er helt på den anden side. Og det kommer du.
Held og lykke.
Kh Maier
“Change is a process, not an event!”
Kære Maier,
tusind tak for dine flotte ord, de gør mig så glad!
Tak :)
Du skriver så rammende smukt. Havde glemt dig en stund, men havde nu tid og kom i tanke om dig igen.
Det lyder så fælt, men jeg bliver så stolt og glad for min egen lille familie på 4, når jeg læser dine indlæg. Sætter måske mere pris på det hele. Husker på ikke at tage noget for givet. Tak for reminderen, og tak for at du deler.
Kære Mi,
det er en gave, hvis det jeg skriver, kan være en reminder til nogen!
Altså – en gave for mig :) At der er nogen, der kan bruge det
det her sted gør både ondt og godt. tak.
Det var vist også det der var meningen til at starte med – så selv tak!
Jeg melder mig i koret af kommentarerne herover. Hvor skriver du fantastisk godt. Fængende , rørende, på en måde der fanger en ind. Jeg er selv begyndt at blogge for nylig og surfede derfor lidt rundt på blogge – på den måde havnede jeg her. Du må ikke stoppe med at blogge, for jeg har lige fundet dig og vil så gerne læse med:-)
Det virker lidt underligt at skrive det, når nu jeg lige har skrevet, at du skriver så fantastisk godt, men: jeg genkender noget af min egen skrive-stil hos dig: de korte sætninger, følelserne. Det gør mig glad fordi jeg kan se, at hvis jeg lærer at beherske det, kan der virkelig komme noget godt ud af det!
Så tak for inspiration, stof til eftertanke og en stor læse-oplevelse.
Kh Lisbet
Jeg har fulgt din blog, og været SÅ glad for den. Var selv nyskilt da jeg fandt den, og det var en lettelse at læse og genkende de følelser der opstår. Jeg fulgte dig også på instagram, men kom til at slette – har anmodet igen, men desværre ikke blevet godkendt. Jeg håber jeg får lov at følge dig igen…
b.rugernavn hedder jeg på instagram, og ellers Tina Rasmussen.
Kære Tina, tusind tak for din besked – og undskyld den Laaaaange svartid. Bloggen ligger jo helt stille nu, så jeg er aldrig herinde mere. Men jeg er sÅ glad for at læse din kommentar, tak :)
Lige i hjertet.. sådan var det at læse din blog.. Nu er det mig der står der som du gjorde for 5 år siden. Manden forlod mig efter 20 år sammen- med en kollega. Kæmper stadig bare med hverdagen og med at komme ovenpå.. hvornår blir det bedre? Tager det virkeligt 2 år? For så har jeg lang vej igen her 8 mdr efter bruddet…
Kære Mette, det er jeg virkelig ked af at høre. Og jeg er super ked af at sige, at det i hvert fald for mig, tog meget længere end to år…. Selvfølgelig lidt i bølger. Nogle gange begyndte det at gå godt, og så blev jeg slået hjem igen. Min kæphest er, at verden ikke anerkender skilsmisser som den smerte og sorg det er. Altså verden, som i de mennesker, som ikke selv har prøvet det. Min eksmand har lige skrevet en bog om hans skilsmisse. Altså set fra hans side. Og selvom jeg hader, at det er ham af alle mennesker, der skriver den, så synes jeg, det er så tiltrængt med noget mere om emnet. For det er virkelig en voldsom livsændring, specielt hvis man ikke selv har valgt det! Jeg håber, at du kommer ud på den anden side på meget mindre end to år! Mange hilsner Astrid